søndag den 10. december 2017

Bullet Journal - kalender og ALT andet i én bog.

I september begyndte jeg på min bujo, som er en forkortelse af bullet journal.
Eftersom det er min første, laver jeg en masse fejl, men det er så sjovt og afslappende at sidde og lave.

Herunder er nogle af mine sider.


Min futurelog som egentlig bare er en årsoversigt med plads til begivenheder mm. 

En månedsoversigt over januar. 

En Uge oversigt over uge 1.
Der er afsat plads til to-do-liste, noter og indkøbsliste.  
En lille tegning hver dag af noget, der er sket den pågældende dag. 


En challenge jeg følger på instagram. 

En side med forskellige border. 

Hvis der er en firkant ved en bog, ønsker jeg at læse den.
Hvis der er



Her holder jeg lidt øje med, hvordan mit humør er. 

fredag den 8. december 2017

Lyssten

For lidt tid siden var jeg på kursus, hvor jeg prøvede at lave en lyssten.


Det er en helt almindelig glassten fra byggemarked, som man eksempelvis bruger til at bygge en brusekabine op med.

Den er lavet mat på bagsiden med ætsecreme, der er boret hul i siden og sat en lille batteri-lyskæde i. Motivet er skåret ud i vinyl på en Silhuette CAMEO.


tirsdag den 5. december 2017

Mini-legekøkken

Mit barnebarn Oskar fyldte 2 år i november, og igen i år fik han en hjemmelavet gave af sin mormor.
Det blev denne gang et lille legekøkken.


Der er brugt en plastickasse med låg, en 4 mm. krydsfinerplade, en hundemadskål i stål, lidt træ, et par træknopper og noget hvidt selvklæbende folie.


Når der ikke leges med køkkenet, kan mad, gryder osv. ligge nede i kassen.


Gaven vagte glæde og der blev leget meget med køkkenet den dag.

onsdag den 29. november 2017

Julemus/pindsvin

En lille julemus som egentlig skulle være et pindsvin, hvilket jeg ikke synes,  den ligner.


Den er lavet af en fyrrekogle, en halv cirkel af gråt filt, fødder og ører af filt, samt snude og øjne af perler.


Delene er limet sammen og på med en limpistol.


tirsdag den 28. november 2017

Det en lille og krokket dille... (shu-bi-dua)

I weekenden var jeg med mine snittevenner ude at snitte ved et julemarked.
Det resulterede i en lille krokodille.



lørdag den 26. august 2017

Kost - snittet af hæg

Kost - snittet af hæg


I weekenden d. 18. - 20. august var jeg til Snittefest 2017 på Boserupgård ved Roskilde.

Der lærte jeg bl.a. at snitte denne lille kost ud af en gren af arten hæg.

Hele kosten er lavet af denne gren dvs. jeg har snittet alle "hårene" på kosten af denne gren.

Jeg tog lidt billeder undervejs:


Først snittes der fra den ene ende - enden hvor "hårene" skal være. 

Der snittes til man ikke kan mere. 

Man tager det længste "hår" og bøjer det op med skaftet.
3 cm. længere oppe begynder man at snitte "hår" - disse bøjes ned til de andre "hår". 

Til sidst bindes vokset bomuldsgarn om. 


tirsdag den 30. maj 2017

Vævet på træ

På 5. årgang væver de p.t.
Nogle af eleverne har vævet på træ - og til det har jeg lavet et par eksempler.

Der er brugt et par stumper fyrretræ, hvori der er boret 19 huller og i midten er savet et stort hul.

Her har jeg valgt ikke at være helt ud.  

Her har jeg vævet helt ud til hullerne. 

lørdag den 8. april 2017

Kobber- og messingtråd

Jeg har eksperimenteret lidt med kobber-og messingtråd:

Snoet kobbertråd - det var let nok, da det er rimelig blødt.

Snoet messingtråd - det gik også godt.

At sno kobbertråd og messingtråd sammen gik også forbavsende godt. De havde forskellig tykkelse og hårdhed, men det gav ingen problemer.

Til sidst vovede jeg at forsøge at sno alle tre snoede tråde sammen - resultatet blev meget godt, vil jeg mene.

Øverste kobber
I midten messing
Nederst kobber og messing

Jeg brugte en akkuboremaskine og en skruestik til at sno trådene med

Alle tre ovennævnte tråde snoet sammen.
Der skal gerne komme et armbånd ud af det. 

Her ses tydeligt de tre snoede tråde. 




fredag den 7. april 2017

Så er det snart påske igen...

En lille påskehare jeg har lavet til 6-årige Mathilde.
Måske er det en alternativ farve, men hun blev heldigvis rigtig glad for den.


mandag den 27. februar 2017

Saltske i mahogny

På min båltur med shelterovernatning i weekenden fik jeg snittet denne lille ske af et stykke mahogni, jeg havde i tasken.

Skeen er pudset indeni og på skaftet.
Udenpå har jeg ladet den være rå. 

Før skeen blev smurt med olivenolie. 

Her ses det tydeligt, at skaftet er trekantet. 


9 cm. lang. 



Her passer den meget godt. 


Bålhytten med integreret shelter ligger i Sdr. Stenderup Midtskov på østkysten syd for Kolding.
Dejligt sted 😊


Der kan sagtens overnatte 20 personer. Der er fire bord-bænk sæt og en stor bålplads med to grillriste.

lørdag den 25. februar 2017

Fugl nr. 2

Min 2. snittede fugl er lavet af en gren, på et sted hvor to grene mødes.
Den ene gren er blevet til fuglens hale/bagkrop og den anden er forkrop og hoved.

Vingerne og undersiden af halen er pudset med slibepapir korn 220

For sjov lavede jeg denne detalje ved fuglens hale.
Den føles godt at røre ved, så sådan blev den. 

Øjnene er kun markeret med blyant.
Om der skal limes en lille sort glasperle i
eller der skal snittes små runde øjne, der skal males
har jeg ikke besluttet endnu. 

fredag den 17. februar 2017

Snittet ske

På min båltur i mandags begyndte jeg at snitte en ske. Den blev så færdig i dag.

Nok ikke en spiseske -  men den er sikkert god til gryn mm. 

Nederst i højre hjørne ligger træstykker.
Min ske er vokset ud af én af dem. 




Det er kun inden i og for enden af skeen jeg har pudset med slibepapir.
Det vil være synd at slibe den udenpå (bare min mening)  

Jeg vil gerne have et bogstav,  tal eller andet på det flade stykke. 

Mit håb er nu,  at skeen tørrer uden at regne.