lørdag den 9. maj 2015

Lanterne af konservesdåse

Et lille ekstra-projekt eller kort forløb...

En tom rengjort konservesdåse transformeres let til en hyggelig lanterne til at have stående på bordet eller hængende i et træ, når de lange lune sommeraftner kommer.

 Perfekte til fester på skolen eller derhjemme.


Materialer:

  • En rengjort konservesdåse
  • Papir
  • Blyant
  • Tape
  • Syl/søm
  • Trækølle/hammer
  • Gren - med lidt mindre diameter end dåsen


Fremgangsmåde:

Tegn motivet op på et stykke papir.


Sæt papiret fast på dåsen med lidt tape.


Så gøres værktøjet klar. Jeg brugte en kølle og syl, da jeg arbejdede i sløjdlokalet.
Hvis man laver lanternen hjemme, kan man bruge et stort søm og en hammer.


Grenen spændes op i høvlebænken.


Dåsen sættes på grenen. Dette gøres for ikke at lave en masse buler i dåsen, når hullerne laves.


Hullerne laves med kort afstand - på den måde giver lanternen det pæneste lys og motivet ses tydeligere, end hvis der er langt mellem hullerne.
Jo tættere afstand mellem hullerne, jo pænere resultat.


Alle huller er lavet. Der er en masse gratere på indersiden af dåsen - derfor skal man være forsigtig, når fyrfadslyset placeres i lanternen.


Det færdige resultat. Hyggeligt, ikk´?


Hvis man ønsker at hænge lanternen op, prikkes der et hul i hver side af dåsen øverst oppe. Der bindes et stykke vindseltråd i, og lanterne er klar.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar